Forside Hvordan Erfaringer Baggrund Priser Kontakt

personlige erfaringer:
Jeg er gift og har to voksne børn. Fra min egen barndoms-familie har jeg erfaringer med de følelser skilsmisse, alkoholmisbrug og psykisk sygdom kan fremkalde.
Jeg har oplevet, hvor betydningsfuldt det kan være at tale med et andet menneske, og hvor værdifuldt det er, at have et godt forhold til dem, jeg holder af .


Som terapeut og som sygeplejerske har jeg lært meget af, at blive indviet i mange og forskellige menneskers liv, og jeg har mærket, hvor megen kærlighed, styrke - og også humor - mennesker indeholder, selvom livets vilkår ofte er svære.

 

terapeutisk uddannelse:
- 4 års terapeutisk efteruddannelse i eksistentialistisk, procesorienteret familieterapi fra Kempler Institute  of Scandinavia for erfarne sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, psykologer og læger. Jeg er
autoriseret sygeplejerske og anæstesisygeplejerske.
- Certifikat fra Familielaboratoriet (Grundlagt af Jesper Juul)

 

øvrige kompetencer:
- Siden 1998 har jeg arbejdet med individuel terapi, par- og familieterapi samt supervision.
- Erfaring i arbejde med børne- og sorggrupper og skilsmissegrupper.
- Siden 1998 har jeg været konsulent for Århus Amt og Århus Kommune, hvor jeg har afholdt kurser om
livsstil, specielt angående rygning, og hvor jeg har ledet og undervist grupper på mange forskellige
arbejdspladser
- Siden 1979 har jeg, som sygeplejerske, under vidt forskellige forhold, arbejdet tæt sammen med
mennesker fra mange kulturer og i alle livets faser.
- Som anæstesisygeplejerske har jeg behandlet mennesker i akutte, livstruende situationer, og derfor

er jeg vant til at arbejde med mennesker på kanten af livet.
- I mit samarbejde med læger arbejder jeg bl.a.med familier, hvor psykisk sygdom, diabetes, kronisk
lungesygdom, astma, hjertesygdom, afhængighed eller handikap giver udfordringer.

 

hvis du vil vide mere:
Jeg er medlem af Psykoterapeutforeningen, hvilket blandt andet indebærer, at jeg har tavshedspligt.
Jeg deltager i fagligt netværk af terapeuter og psykologer og modtager psykologisk supervision.
Jeg holder mig opdateret i forhold til nyere udviklingspsykologisk og terapeutisk forskning.
Jeg har klinikfællesskab og samarbejde med min mand, som er praktiserende læge, og jeg

samarbejder desuden med bl.a. en praktiserende speciallæge i lungesygdomme.

 

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

 

Kontakt Gertrud Nøhr